Uncategorized
5 fantastiske rejser til fremmede verdener, som du aldrig vil glemme – DR
Glem det, du læser i nyhederne om fjerne lande. Her er i stedet fem fascinerende fortællinger, som tegner et helt andet billede end det, vi kender.
Hold kæft, hvor får de mange klø i skolen ude på landet i Syrien! Og hold kæft, hvor vrøvler den far meget om de arabiske landes glorværdige fremtidsudsigter! Og slog de virkelig søde Leila ihjel, fordi hun var gravid i tredje måned og bragte vanære over familien?
Det er en uforglemmelig rejse til en meget fjern verden, man kommer på med franskmanden Riad Sattouf, der fortæller om sin barndom som skoledreng i Syrien.
Tredje bind af Sattoufs tegneserie ’Fremtidens araber’ er netop udkommet, og den slår ikke alene fast, at noget godt nok ikke hænger sammen i den arabiske selvforståelse, den understreger også, at tegneserier er et fantastisk medie til at fortælle om barndomsoplevelser.
Filmtossen Per Juul Carlsen er vært for Filmland Podcast samt anmelder på P1 Eftermiddag.
Han er ikke meget for at tale om yndlingsfilm, men vil gerne vedgå, at hans liv blev formet af Monty Python, David Lynch, 'Rumrejsen år 2001', 'Blade Runner', talrige tegneserier og en helt igennem fortræffelig barndom i Randers.
Især i de egne af kloden, som vi ellers kun hører om under væbnede konflikter eller store politiske omvæltninger.
Der er ganske enkelt noget, der swinger ubesværet og rigtigt, når man kombinerer voldsomme anekdoter med hyggelige, enkle tegninger og forklarende fortællestemmer.
Jeg giver her mit bud på de fem bedste tegnede rejser til fjerne hjørne af vores klode.
Fransk/iranske Marjane Satrapi var ikke den første, der fortalte om sine barndomsoplevelser i tegneserieform, men hun åbnede mange andre tegneres øjne for den særlige fortælleform.
’Persepolis’ (2002) er en utrolig stemningsfyldt rejse tilbage til shahens Iran, før den muslimske revolution i 1979, til dengang Iran var et vestligt orienteret land. Satrapi smider om sig med gode historier fra en kultur, der er splittet mellem vestlig frisind og fundamentalistisk islam. Det er underholdende … og lige til at blive meget klogere på verden af.
'Persepolis' udkommer på Forlaget Cobolt.
Det kræver ikke meget fantasi at forestille sig hvilke grusomheder, der fandt sted på børnehjem i General Francos fascistiske Spanien i 1939-75. Carlos Gimenez bekræfter dem alle – og betydeligt mere til – med sine fantastisk livagtige tegninger.
Der er umuligt at glemme lille Felixin, der glider i baderummet og skærer foden halvt op på en knækket flise, men får bank for at forsøge at pjække fra badet. Eller drengene, der får svitset røven over åben ild for at lære ikke at tisse i sengen. Gimenez’ albums om børnehjemsoplevelserne udkom på dansk i 1979 og ’84. De er formentlig svære at opdrive nu om dage – men de er alle anstrengelserne værd.
'Børnehjemmet 1-2' udkommer på forlaget Interpress.
Folkemord. Hungersnød. Borgerkrig. Massemigration. Vi hører som regel kun om det afrikanske kontinent, når død og elendighed raser. Men naturligvis har de fleste afrikanere også en fredelig dagligdag med tegneserielæsning og dagdrømmeri.
Det viser Marguerite Abouet i sin serie om 19-årige ambitiøse Aya fra Elfenbenskysten. Det er ikke ligefrem en selvbiografi, men en genfortælling af den særlige afrikanske dagligdag, Abouet oplevede, inden hendes familie flyttede til Frankrig. I ’Aya’ er afrikanere helt anderledes, end de plejer. Det er lige før, de ligner os.
'Aya 1-3' udkommer hos forlaget Carlsen.
Tegneserier fra Kina er meget sjældne i Vesten, men ’Et kinesisk liv’ er en herlig undtagelse. Den beretter om Lille Li, der bliver født i 1950 og vokser op i Kina med Formand Mao som det store forbillede.
Tegneren Li Kunwu genfortæller sin opvækst i mildt sagt forvirrede tider, hvor kontrasten mellem Formandens gyldne spådomme om Kinas fremtid og fattigdommen på landet er enorm. Pludselig forsvinder Lis far. Og det er kun et af mange dramaer fra en begivenhedsrig barndom midt i verdenshistorien.
'Et kinesisk liv' udkommer på forlaget Alvilda.
Det er en fryd at følge lille Riad med den store næse, det lange mellemblonde hår og det naive blik på verden. Sammen med sin far, der konstant overvurderer sig selv og sine med-arabere, og en skeptisk fransk mor, får han sig en heftig opvækst i Syrien og Libyen.
Sattoufs gemytlige anekdoter er på én gang morsomme og dybt foruroligende. Som vidnesbyrd om de arabiske lande, der skaber så mange overskrifter i medierne i de her år, er de ikke ligefrem optimistiske.
'Fremtidens araber' udkommer på forlaget Cobolt.
