Uncategorized
Udadtil ser det ud, som om Anna kan alt – men sandheden er en helt … – DR
Der er meget, 28-årige Anna Juul ikke kan finde ud af. Men skrive, dét kan hun. Lige nu er hun aktuel med ny DR3-serie.
Det kræver kun et hurtigt kig på 28-årige Anna Juuls cv, før man får tanken, at hun er sådan en, der har totalt styr på sit liv.
Hun bor med sin kæreste i København, er elev på manuskriptforfatterlinjen på Den Danske Filmskole, har udgivet en digtsamling, været ansat på 'Den korte radioavis' på Radio24syv. Og så er hun lige nu aktuel med sin nye DR3-serie 'Min kamp'.
Hun har selv skrevet serien og spiller selv hovedrollen som sit alter ego, Veronika Katinka Matzen, der jagter succes i mediebranchen.
Så er der overhovedet noget, Anna Juul ikke kan?
Svaret er: alt andet.
I hvert fald hvis du spørger hende selv.
– Det kan måske se ud, som om jeg lever et liv i overhalingsbanen, og jeg ville da hade mig, hvis jeg ikke var mig. Men sådan er virkeligheden bare ikke, siger Anna Juul.
Hvordan er den så?
– Det lyder selvudslettende og irriterende, men at skrive er vitterligt det eneste, jeg kan finde ud af. Jeg ved ikke engang, hvordan man åbner en flaske vin, det får jeg min kæreste til. Min mor hjælper mig med at gøre rent, min far henter og bringer mig, og det tager mig flere dage at sætte en vask over, forklarer hun og tilføjer:
– Det er ikke dovenskab, men for mig er de her praktiske ting en større udfordring end at skrive et manuskript.
Noget – eller måske meget – af årsagen kan findes i hendes psykiske diagnoser. Hun får medicin for skizofreni og bipolar lidelse og har været indlagt på psykiatrisk afdeling. Men alt det orker hun næsten ikke at tale om mere.
Efter hendes fiktive karakter, Veronika Katinka, udkom med sin digtsamling i 2019, blev Anna Juul nemlig sådan en, man ringede til, når nogen skulle bruge noget om psykisk sygdom.
– Jeg har gravet min egen grav, for jeg har ikke noget filter, så jeg fortalte bare alt om mine psykiske lidelser til alle, der gad høre på det. Jeg blev virkelig træt af at høre mig selv sige de samme ting, siger hun.
Så det lader vi ligge.
I stedet skal vi tale om hendes nye DR3-serie 'Min kamp' – en humoristisk fiktionsserie, som meget meta-agtigt handler om Veronika Katinkas kamp for at få sin egen tv-serie på DR. Skuespilleren Dulfi Al-Jabouri spiller dokumentaristen, der prøver at følge trop med alle hendes mere eller mindre tvivlsomme ideer.
28 år.
Født og opvokset i Gentofte, men har brugt alle ferier i Esbjerg, hvor hendes familie er fra.
Læser til manuskriptforfatter på Den Danske Filmskole.
Var en del af holdet, der skrev satireprogrammet 'Den korte radioavis' på Radio24syv. Her medvirkede hun også med sin fiktive karakter, Veronika Katinka.
Udgav i Veronika Katinkas navn digtromanen 'Jeg bruger min krop som et møbel' i 2019.
Aktuel i DR3's nye komediefiktionsserie 'Min kamp', hvor hun selv har skrevet manuskript og spiller hovedrollen som sin karakter Veronika Katinka.
Anna Juul beskriver 'Min kamp' som en slags tragikomisk serie, der både er en kommentar til det psykiatriske system og vores præstationskultur og en mediekritik af jagten på det perfekte. Alt det er Veronika Katinka et symbol på.
Men lad os lige få styr på, hvem karakteren egentlig er.
Veronika Katinka Matzen er en fiktiv, satirisk karakter, to år yngre end Anna Juul, som hun udviklede for sjov i forbindelse med en podcast om Vallekilde Højskole.
Ideen var at lave en karakter, der, ifølge Anna Juul selv, er alle hendes dårligste sider skruet op på max.
Veronika Katinka læser og skriver digte, har meget høje tanker om sig selv – men skriver desværre ikke særlig godt.
– Hun ejer ikke selvironi eller selvindsigt, er woke og etisk forankret, siger de rigtige ting og går op i de helt rigtige mærkesager. Men fordi hun ikke helt har hjertet med, bliver tingene underligt hule, forklarer Anna Juul.
– Hun skulle måske i højere grad prøve at vise, hvem hun egentlig er, i stedet for den hun gerne vil være. Så ville det måske blive mere interessant for omverdenen at læse hendes ting. Men problemet er, at hun er fra den kreative klasse, og det er svært at hedde Veronika Katinka og arbejde i Netto. Hendes skæbne er noget større qua hendes navn, synes hun i hvert fald selv.
Hvordan fandt du egentlig på hendes navn?
– Jeg har altid syntes, der var noget meget fascinerende med navne med så mange stavelser. Det bliver bare lidt dumt. Tænk på, hvor svært det må være at være key account manager og hedde Theodor Vilhelm. Et barn med sådan et navn har bare at blive noget ved musikken.
Efter podcasten fik karakteren med de mange stavelser sit eget liv i Radio24syvs satireprogram 'Den korte radioavis'. Anna Juul var i forvejen en del af holdet, der skrev linjer til den fiktive korrespondent Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm – og herfra stak det helt af.
I 2019 sprang Veronika Katinka ud som forfatter med sin digtroman 'Jeg bruger min krop som et møbel'. Romanen skrev Anna Juul lige efter, hun havde været indlagt på psykiatrisk afdeling med selvmordstanker, og den efterlod anmelderne totalt forvirrede. Var det en inderlig fortælling eller et værk, der tog pis på en højtravende kulturelite?
Faktum er, at det gjorde Veronika Katinka til en slags kultfigur, som nu har sin egen Instagram-profil med mere end 8.300 følgere, som bliver personificeret med Anna Juuls ansigt.
Og derfor føltes det nærmest som et naturligt skridt at gå over til tv-serien.
Seriens titel 'Min kamp' i øvrigt ikke opkaldt efter Hitler, men den norske forfatter Karl Ove Knausgård, som er kendt for sine meget analyserende beretninger om sit liv. Og derfor er det faktisk ikke Anna Juul, der har valgt titlen – det har Veronika Katinka, forklarer Anna Juul.
– Veronika Katinka vil gerne være kendt, men grundlæggende handler serien om at blive taget seriøst som menneske. Hun ser, at når Karl Ove har eksistentielle tanker om at købe vindruer i Føtex, bliver det hyldet, forklarer hun.
– Men sagen er, at hvis hans værk var skrevet af en kvinde, var det blevet kaldt navlepillende frem for genialt, mener Veronika Katinka.
Et mål for Anna Juul har været at gøre op med den nogle gange ensidige måde, unge med psykiske problemer bliver skildret på i film og serier.
– Det er dejligt, at der er et stigende fokus på emnet og på, at psykisk syge får lov at være mennesker. Men hos flere, jeg har været til møde med om serien, har jeg oplevet en lidt mærkelig dyrkelse af det.
Hvordan det?
– Jeg fik en fornemmelse af, at mange vil have samme fortælling af en stakkels psykisk syg pige, en helgen-karakter, der skal gå sig grueligt meget igennem for til sidst at tage et opgør med systemet.
Hun forklarer, at det på filmsprog hedder en "manic pixie dreamgirl"; en psykisk syg kvindekarakter, typisk bipolar, som er med i serien eller filmen for at lære en anden person noget om livet. Hun møder den perfekte mand, mens hun er manisk og spændende. Så får hun et vendepunkt og bliver deprimeret, hvilket bliver et problem for ham, indtil hun kommer op igen, og han lærer at rumme hende.
Og den fremstilling er Anna Juul træt af. Og af alternativet som seriemorder.
– Det er 'Min kamp' et opgør med. Jeg har lavet en serie, hvor karakteren er et røvhul, pisseirriterende, har svært ved at kigge indad og forsøger at placere skylden mange andre steder. Hun er grundlæggende ret forfærdelig og kan sige ting, der er fucked up. Men hun er også ret menneskelig og sød – og det er ret spændende.
Med den opmærksomhed, som karakteren allerede har ført med sig, har Anna Juul aktivt valgt at bruge sin Veronika Katinka-profil på Instagram som springbræt til at række ud til andre. Under corona-lockdown har Anna Juul selv kæmpet med en masse svære følelser og oprettede derfor en online-støttegruppe for ligesindede.
– Jeg er ikke terapeut, men det er et rum, hvor vi kan tale ærligt om, hvordan vi har det. Jeg deler uden filter, som jeg nu gør, og så kommer folk med input og deler det, de har lyst til.
Som Anna eller Veronika Katinka?
– Det er som Anna, og det starter jeg også med at sige, fordi de jo har hørt om støttegrupperne på Veronika Katinkas profil.
Hvorfor har du taget initiativ til det?
– Jeg kommer meget i kunstnerkredse, hvor det efterhånden er helt normalt at snakke om psykisk sygdom. Det er ikke bashing (tilsvining) af resten af Danmark, men det er min klare fornemmelse, at der stadig er mange steder, hvor det er svært. Tabuisering af psykisk sygdom eksisterer stadig, selvom den måske ikke gør det så meget i den kunstneriske elite af København.
Og netop dét er også succeskriteriet for 'Min kamp'. At Anna Juul gennem Veronika Katinka kan belyse et svært emne på en anderledes og humoristisk måde.
– Jeg tror virkelig på, at hvis vi bliver bedre til at tale om ting, der er svære, vil det blive mindre ensomt at have det svært. Og så vil det ikke være så svært at have det svært, siger hun.
– Fordi jeg er en stræber og en pleaser, vil jeg tage dårlige anmeldelser af 'Min kamp' sindssygt personligt de første par dage. Men jeg har det også sådan, at hvis bare én person derude får noget ud af serien, har det ikke været forgæves.
