Uncategorized
ANMELDELSE: Mennesker kan ikke leve i harmoni – men kan … – DR
Der er nuttede dyr, men også dystre gåder og et budskab til menneskeheden i 'Zootropolis'.
En farverig klovnefisk leder efter sin søn.
En grovædende panda viser sig at være den udvalgte kriger, der kan redde Kina.
En zebra, en løve, en giraf og et næsehorn fra zoologisk have leder efter deres rødder i naturen.
En simpel rotte må kæmpe for sin ret til at være fascineret af den finere kogekunst.
De stakkels dyr har efterhånden lagt krop til lidt af hvert inden for computeranimationens verden. Alle dyreverdenens skabninger har fået forstørret deres karakteristika i animationsfilm som ’Find Nemo’, ’Kung Fu Panda’, ’Madagascar’, ’Ratatouille’, ’Rio’, ’Ice Age’, ’Over hækken’, ’Boog & Elliott’ og mange mange flere.
Der burde ikke være flere dyr at placere i en antropomorfisk sammenhæng, som det hedder når dyr tillægges menneskelige egenskaber. Alle emner burde være udtømt. Animationsverdenen er nødt til at gå nye veje. Sku’ man tro.
Men næh nej. Hvis nogen har fået den tanke kommer de to animationsgiganter Universal og Disney nu med to film, der fyrer helt op for antropomorfismen.
Til august er der premiere på ’Kæledyrernes hemmelige liv’, der ja, netop handler om vores kæledyrs liv når VI er smuttet på arbejde.
Og her er Disneys ’Zootropolis’, der umuligt kan blive mere antropomorfisk. Den beskriver en storby, hvor dyrene har lært at leve i fællesskab og harmoni, trods deres forskelligheder – præcis som vi mennesker lever i store byer.
Rovdyrene har lagt deres vilde lyster bag sig. Og byttedyrene er ligestillet i fødekæden. Kaniner formerer sig stadig lystigt, fremgår det, men de dyrker også jorden som fredelige farmere.
Alt er fryd og gammen og harmoni i dyreverdenen. Bortset fra, altså, at en lille sød kanin fra landet ikke uden videre kan drømme om at blive politibetjent i storbyen Zootropolis. Det er jo et job for store stærke dyr som bjørne, elefanter og okser.
Vores kanin, Lucy, bliver hånet og drillet, men hun giver ikke op. Med gammeldaws kløgt og snilde bliver hun nummer et i sin klasse – og, skuffende nok, parkeringsvagt i Zootropolis.
Lucy giver stadig ikke op og kaster sig – trods politichefens modstand – over en mere spændende udfordring, 14 rovdyrs sporløse forsvinden.
Og så begynder en opklaring, der er mere intens og spændende end langt de fleste tv-krimier.
’Zootropolis’ er altså noget så usædvanligt for animationsfilm som en thriller, endda en thriller om noget så dystert som rovdyr, der bliver vilde og truer med at spise deres meddyr.
Men der er også en ambitiøs pointe. Filmens oprindelige titel er den mere interessante, signal-ladede ’Zootropia’ – dyrene forsøger altså at finde sammen i en utopisk verden.
Men som historien slår fast, er det langt fra nemt. Lucy får hjælp af Nick, en ræv, og i Zootropolis stoler ingen på en ræv. Som i menneskenes virkelige verden, er dyrene i Zootropolis inddelt i et hierarki.
Og så kan vi som publikum selv sidde og filosofere over alle de folkeslag og nationaliteter, som ingen stoler på.
Der bliver altså fyret helt op for dyrenes menneskelige egenskaber i ’Zootropolis’, og pointen er ikke til at tage fejl af.
Der vil altid være forskel på folk, og der skal kæmpes for at holde sammen på et Zootopia. Der er brug for en ildsjæl som Lucy, der –uanset hvad hun bliver udsat for – tror på fællesskabet og ligheden.
Jaså, er ’Zootropolis’ da en politisk film? Njarrhh, det er nok at strække den lidt for langt.
Men antropomorfismen bliver i hvert fald brugt til mere end at skabe nuttede og sjove dyr og endeløse række af vittigheder. De er der skam, især i scenen hvor Lucy og Nick skal hente vigtige, hurtige oplysninger på et offentligt kontor, som bestyres af dovendyr … men primært fortæller ’Zootropolis’ en god historie – på en alvorlig baggrund.
Retfærdighed og harmoni er noget, man skal slås for – både blandt mennesker og dyr.
'Zootropolis' er i de danske biografer fra den 11. februar
