Uncategorized
Michael Douglas og Matt Damon er en fryd i film om Liberace – DR
Efter et par års kræftsygdom er Michael Douglas tilbage – i rollen som dekadent entertainer
Det her er lyden af en anmelder, der altid har haft et standpunkt, men er ved at tage et nyt. Eller måske mere præcist: Som bliver nødt til at kassere det, der altid har været et urokkeligt standpunkt, fordi det ikke kan være anderledes i forbindelse med Steven Soderberghs 'Mit liv med Liberace'.
Undertegnede har altid haft det meget svært med det, amerikanerne kalder biopics, biografiske film bygget over virkelige personers oplevelser ude i den virkelige verden. Det er selvfølgelig fascinerende at se et kendt menneskes liv blive dramatiseret. Hvem ville ikke gerne have været til stede da Jesus lavede vand om til vin eller John F. Kennedy blev skudt? Hvem ville ikke gerne have set Mogens Glistrups ansigtsudtryk da Simon Spies boltrede sig i nøgne kvinder på gulvet på Kakadu Bar?
Som regel koncentrerer folkene bag filmen sig om at rekonstruere de mest berømte begivenheder – Jesu' mirakler eller drabet på John F. Kennedy i Dallas – så man virkelig føler sig tilstede i et stort drama. Men de glemmer, at de også er ved at fortælle en historie, endda en historie, som de fleste mennesker kender slutningen, og som regel også både begyndelsen og midten, på. Det, der plejer at holde en god historie sammen – den røde tråd eller temaet – bliver ofte glemt.
Der er også gået en sport i at sætte berømte skuespillere til at portrættere berømtheder i biopics. Meryl Streep blev omskabt til Margaret Thatcher i 'The Iron Lady'. Naomi Watts blev til Lady Di i 'Diana'. Og Daniel Day-Lewis blev til præsident Lincoln i 'Lincoln'. Det er muligvis fascinerende at se de kendte lege fastelavn på film, men det hjælper i hvert fald ikke på illusionen af at man er vidne til virkelige begivenheder.
Begge de biopic-faldgruber skvatter Soderbergh og 'Mit liv med Liberace' i med begge ben. Det burde gå galt endnu engang, men hov, det gør ikke spor. 69-årige Michael Douglas, der har holdt filmpause i to år pga en kræftsygdom, vender tilbage i rollen som fænomenet Liberace, der var verdens bedst betalte entertainer i en lang årrække, fra 1950'erne og til 70'erne. Og Michael Douglas er HELT fantastisk som Wladziu Valentino Liberace, der var en virtuos pianist, men primært gjorde sig bemærket med sine enorme pelse, sine diamantbesatte fingerringe og sin lyse, fimsede diktion. Douglas taler ikke bare som Liberace, han ser ikke bare ud som Liberace, han leger Liberace for fuld udblæsning, uden filter, på en måde så den machomand, vi kender fra 'Basic Instinct', 'Nu går den vilde skattejagt' og 'Wall Street' bliver pillet helt fra hinanden.
Michael Douglas som Liberace er sådan set bare endnu en kendis, der spiller en anden kendis i en biopic, men det er som om der opstår en tredje figur af det, som om Douglas ikke bare vil nøjes med at klæde sig så præcist ud som Liberace. Han vil længere end det. Og ved hans side går Matt Damon ligeledes hele planken ud som Scott Thorson, den smukke unge mand, der var Liberaces kæreste i 5 år og som bagefter skrev bogen 'Behind the Candelabra: My Life with Liberace', om sine oplevelser.
Dynamikken mellem de to skuespillere holder sammen på 'Mit liv med Liberace', mens de hver især skræller lag efter lag af deres karakterer. Den glitrende Liberace bliver langsomt skaldet og nedslidt mens Thorson æder sig tyk og ender med at blive udsat for en grundig kosmetisk operation, der smadrer hans helbred. Det er tragisk og komisk på samme tid, uden at Damon eller Douglas i øvrigt forfalder til at gøre grin med deres figurer.
Plottet i 'Mit liv med Liberace' er altså en overdekadent pelsklædt entertainer, der opretholder en pæn heteroseksuel facade for offentligheden, mens han hiver smukke unge mænd med hjem og kasserer dem når han bliver trætte af dem. Det mangler li'som et tema eller en klar morale for at være en rigtig historie, sådan som tilfældet alt for ofte er med biopics. Men i selskab med Douglas og Damon gør det egentlig ikke noget, eller i hvert fald ikke så vildt forbasket meget. Det er en konstant fryd at følge forholdet mellem Liberace og Thorson, eller Damon og Douglas, fra Thorson med store naive øjne falder for Liberaces musikalske begavelse, til han bliver inviteret med hjem til boblebadet og bliver tilbudt en stilling som sekretær, til han mærker Liberaces interesse fordufte.
Steven Soderbergh har et vågent blik for det bøssede, dekadente 70'er-miljø med tåbelige frisurer og sjove skjorter og hvad der ellers hører til, men samtidig er han yderst påpasselig med at gøre grin med de to hovedpersoner. Det er muligvis to kulørte kanaljer i komiske omgivelser, men det er stadig to fortumlede mennesker, der leder ihærdigt efter identitet og lindrende kærlighed.
Det er så fascinerende at være vidne til at den her anmelder smider sine standpunkter og konstaterer, at det godt kan lade sig gøre at sammenskrue en velfungerende biopic uden at fortælle en god historie – i hvert fald når man hedder Steven Soderbergh og har skuespillere som Michael Douglas og Matt Damon ved hånden.
'Mit liv med Liberace' får dansk premiere torsdag den 24. oktober
