Anne Gadegaard lever i frygt: Plaget af stalker – SE og HØR

Udadtil virker kendislivet flot og flatterende, men der er en bagside af medaljen, som Anne Gadegaard nu taler åbent og ærligt omkring.
På sin Instagram-profil kan den tidligere MGP-stjernes mere en 70.000 følgere i disse dage følge med i flytteprocessesen hos den smukke sanger. Men hun kommer ikke til at afsløre, hvilket område af København, hun nu bor i.
Hun har nemlig en stalker, som hun – uden at forklare sagen til bunds – helt sikkert frygter skal finde ud af, hvor hun nu bor.
– Jeg er glad for, at vi er flyttet herhen, og det er helt perfekt, siger Anne på sin Instagram-profil, men her stopper de gode nyheder også.
– Det er ikke noget, som jeg har snakket om, fordi jeg har været en lille smule bange. Gennem hele mit liv, siden jeg vandt børne-MGP, har jeg haft forskellige stalkere, uddyber den nybagte mor.

Artiklen fortsætter under billedet…

Anne Gadegaard blev kendt i hele Danmark, da hun som 12-årig optrådte med superhittet “Arabiens Drøm” (Foto: Hanne Juul)
Problemet med stalkere er ikke nyt for bloggeren. Siden sejren i MGP tilbage i 2003, har hun været plaget af mennesker, som forfølger hende.
– Da jeg var yngre, vidste jeg ikke noget om de her stalkere. Det er først nu, hvor jeg er blevet ældre, at jeg har fået det at vide, fortæller hun.
Problemet med de forskellige stalkere er gået op og ned, men siden Anne for halvanden år siden blev mor til datteren Filippa, har stalker-problemet været stort.

– Siden jeg fik Filippa, har jeg haft en stalker, og jeg kan virkelig ikke lide at snakke om det, og jeg kommer heller ikke til at snakke om det mere, men jeg ville bare lige sige det til jer, siger hun og fortsætter:
– Jeg har haft en stalker, som har været rigtig ubehagelig, og som har gjort, at jeg virkelig har kigget mig over skulderen.
Artiklen fortsætter under billedet…

Anne Gadegaard blev for halvandet år siden mor for første gang til datteren Filippa (Foto: Hanne Juul)
Stalkeren har gjort, at Anne har haft svært ved at gøre sit arbejde som en succesfuld blogger og influencer lige så godt og grundigt, som hun ellers gerne ville.
– Det har sat en kæmpe dæmper på, hvad jeg har filmet på de sociale medier, lyder det fra den smukke sanger.
I sin lange Instagram-story fortæller Anne Gadegaard ikke, om hun har anmeldt denne stalker til politiet.

source

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *