Uncategorized
Kommentar: Hvorfor er det så vigtigt at finde fejl og bommerter? – DR
Et elektrisk hegn i en trailer for tv-serien '1864' udløste et hav af hånlige grin i den forløbne uge. Men der BØR være mange el-hegn i serien, skriver Per Juul Carlsen fra Filmland
Prøv at søge på 'goofs' og 'film'. 2.960.000 resultater. Så mange steder på nettet er der nogen, der omtaler goofs, fejl, på film. Ikke forstået sådan, at nogen handler dumt eller ubegavet i en film, men faktuelle fejl, et halstørklæde eller en ørenring, der sidder på en person i et klip og er væk i det næste og tilbage igen næste gang kameraet vender tilbage til personen.
En stor del af de 2.960.000 søgeresultater handler om historiske ukorrektheder – en moderne kuglepen i 'Titanic' eller en gasflaske, der kommer til syne i 'Gladiator'. Visse sider på nettet svælger i den slags – med slet skjult skadefryd over at højt betalte filmfolk i vanvittigt dyre filmproduktioner kan kvaje sig så eklatant.
Det ligger i tonefaldet, at det er vigtigt at få afsløret den slags og at fejlene er pinlige.
I den forløbne uge dukkede en celeber goof af slagsen op i Danmark, i en trailer til DR's tv-serie '1864'. På et tidspunkt løber et par drenge henover en mark og i baggrunden kan man se … et elektrisk hegn! Den slags var som bekendt ikke inventar på danske marker i 1864 – og så faldt goof-politiets hammer. '1864-bommert' kaldte BT fejlen. 'Pinligt! Se brøleren i DR's nye million-serie', lo Se & Hør.
Men hvorfor? Hvorfor svælge sådan i en fejl, der åbenbart opstod fordi selskabet Miso Film, der producerer '1864' til DR, hastede traileren ud før det tidskrævende digitale efterarbejde var færdigt. Hvorfor findes der en hel industri omkring fejl i film og tv-serier? Hvorfor reagerer et medie som Se & Hør, der som bekendt også kan begå fejl, så kraftigt på en sølle anakronisme?
Vi ved alligevel godt at '1864' ikke er skabt i 1864, men i 2014, hvor der findes elektriske hegn. '1864' er ikke en ph.d. i dansk historie eller et forsøg på præcist at beskrive hvad der foregik i Danmark for 150 år siden. Det er et stykke kunst, en spejling af 1864 i vor tid, hvor vi ved hvad nederlaget til preusserne i 1864 betød for os og hvordan det formede os som folk.
Serien kunne lige så godt hedde '2014' for det er ikke mindst det, den handler om. Det er snarere en løgn at bilde os ind, at vi befinder os midt i et stykke rent danmarkshistorie i '1864'. Det er langt mere ærligt og logisk at placere et elektrisk hegn midt i historien. Faktisk burde der være mange flere mobiltelefoner i 'Titanic' og biler i 'Gladiator'.
Vi vænnet os til at opfatte billedfortællinger i biografen eller på tv skal være perfekte illusioner, som en stor tryllekunst, og noget skal være historisk korrekt. Andet må slet ikke være det. Hvis Alicia Vikander havde lignet den rigtige Dronning Caroline Mathilde i en 'En kongelig affære' var alle løbet skrigende ud af biografen. Så havde Nikolaj Arcels historiske drama været en perifer kunstfilm.
Skønhedsidealerne i 1770'erne med kvindelige pæreformer og buttede kinder var i allerhøjeste grad noget andet end i dag. Vi forventer at Caroline Mathilde ser smækker ud anno 2010'ernes idealer i sådan en film. Og vi forventer at hun reagerer med nutidens opfattelse af handlekraftige kvinder.
Den slags ekstrem historieforvanskning opfatter vi bare ikke som bommerter eller pinligheder. Sådan SKAL vi pille ved fortiden.
Idéen med at smække en dyr tv-serie som '1864' op på tv-skærmene er ikke kun at fortælle en god historie, men at åbne vores øjne for en del af vores kultur, at sætte små diskussioner i gang rundt omkring i de små hjem. Hvad betød nederlaget for os?
At latterliggøre en film eller en serie på grund af en anakronisme svarer til at kassere en afhandling, der beviser jorden snarlige undergang, med den begrundelse at forfatteren har stavet forkert til 'tsunami'. Måske er det en undertrykt trang til at lege dansklærer og sætte en tyk rød streg under kommafejl, der skinner igennem i jagten på fejlene…?
Forhåbentlig er der mange elektriske hegn med når '1864' endelig kommer på tv-skærmene.
