Uncategorized
Festlig girokonto har selv noget at fejre | Nyt fra DR – DR
Den 13. oktober er det 70 år siden, at ’Lytternes ønskeprogram på grammofon’ – siden kendt som ’Giro 413’ – havde premiere. Undervejs har der både været mordtrusler mod værten og indsamlinger i waders.
Send en hilsen, ønsk et stykke musik og støt et godt formål. Det har kort sagt været opskriften på ét af de mest populære radioprogrammer i DR i nu snart 70 år.
For den 13. oktober kan ’Giro 413’ på P5 fejre et helt usædvanligt jubilæum, når udsendelsen har været i æteren i syv årtier. De første fem år var det godt nok under navnet ’Lytternes ønskeprogram på grammofon’, indtil den daværende vært, Otto Leisner, i 1951 omdøbte programmet til ’Giro 413’ – opkaldt efter det gironummer, man kunne sende penge til.
Selv om mange af melodierne i programmet gennem de mange år har været lette, underholdende og kærlige, var det på en tragisk baggrund, at ønskeprogrammet opstod. Anden Verdenskrig var sluttet i 1945, men Europa var stadig fyldt med tusinder af flygtninge på flugt fra det sønderbombede Tyskland og Østeuropa.
’Prins Jørgens March’, arrangeret af Emil Reesen
Tjajkovskijs ’Klaverkoncert Nr.1, b-mol’ med NBC Symfoniorkestret
George Bizets Duet af operaen ’Perlefiskerne’ med Giuseppe de Lucca m.fl.
Carl Nielsens ’Underlige aftenlufte’ med Aksel Schiøtz og Christian Christiansen
Carl Nielsens ’Jeronimus’ sang’ fra operaen ’Maskerade’, spillet af Einar Nørby på klaver
Else-Marie og Hans Kurt med Aage Juul Thomsens Orkester med udtog fra operetten ’Den Glade Enke’ af Franz Lehár
Vera Lynn med eget orkester i Alstones ’Symphoni Laurence’
Udtog af festspillet ’Elverhøj’ 1. del af Kuhlau – med Else Brems, Holger Byrding og dirigeret af Emil Reesen
Københavns Drenge- og Mandskor, dirigeret af Mogens Wöldike, med Niels W. Gades ’Morgensang’ af Elverskud
Det Kongelige Kapel med Knudåge Riisagers ’Danmarks Frihedssang’, dirigeret af Emil Reesen
I Danmark kunne efterdønningerne også mærkes, og hjælpeorganisationer som Røde Kors og Red Barnet var ganske opfindsomme for at få samlet tøj, mad og penge. Statsradiofoniens daværende direktør, Frederik Emil Jensen, indvilgede i, at radioen arrangerede foreløbigt fire ønskekoncerter, hvor Red Barnet fik de indkomne penge – mod at lytterne kunne sende en hilse og ønske en plade.
Tirsdag den 1. oktober 1946 klokken 20.00 sendte DRs daværende, ene radiokanal en udsendelse, hvor man kom med en omhyggelig instruktion i, hvordan lytterne kunne sende ønsker. Og søndag den 13. oktober 1946 klokken 13.00 kunne forfatteren og journalisten Karl Bjarnhof byde velkommen til det, der skulle vise sig at blive DRs mest slidstærke underholdningsprogram i radioen.
”Jeg tror ikke, at der var nogen, der dengang havde forestillet sig, at man også i 2016 stadigvæk sendte ”lytterønsker på grammofon”, og der var heller ikke noget, der tydede på det i starten. Da blev man bare ved med at forlænge programmet nogle søndage,” forklarer ’Giro 413’s vært i dag, Margaret Lindhardt, der ubetinget er den, der har bestyret den festlige girokonto længst.
Hun har været vært fra 1995 til og med 2011 og igen fra 2014, og Margaret Lindhardt er også jævnligt ude at holde foredrag om ’Giro 413’s stormomsuste historie, hvor mutter jævnligt har været ude med kost og spand, hvor den hvide måge af og til har været ude at flyve, og hvor ’Kære lille mormor’ også har fået sine hilsner – måske endda, mens hun sad i ’Mormors kolonihavehus’.
Nok har Margaret Lindhardt arbejdet med programmet i sammenlagt 19 år, men også talrige andre huskes for at have lavet ’Giro 413’ – lige fra Arne Honoré, Mogens Landsvig, Hjalmar Havelund, Nete Schreiner, Nis Boesdal over Jimmy Stahr, Anders Bisgaard og Michael Juul Sørensen til Mogens Kilde, Claus Walther, Stig Mervild og mange flere.
Nu skulle man jo ikke tro, at et forholdsvis uskyldigt radioprogram, fik lytterne til at fare så meget i harnisk, at der lige frem blev udstødt mordtrusler mod én af værterne. Men det var ikke desto mindre, hvad en anden vært – Knud Wissum – var udsat for i 1950’erne.
”Dengang mente Statsradiofonien, at man skulle være med til at opdrage, og der var masser af brydninger om populærmusikken i tiden op til, at P3 startede i 1963. Lytteren, der kom med dødstruslen, havde ønsket sig ’Romeo og Julie’, der var én af datidens populære numre, men værten spillede i stedet Tjajkovskijs ’Romeo og Julie’, og det faldt i meget dårlig jord,” beretter Margaret Lindhardt.
Knud Wissum overlevede – og det samme gjorde programmet, men konstant i de 70 år har det måttet leve med at være både elsket og udskældt. Faktisk så upopulær, at en mand engang sendte en død, hvid måge til DR, fordi han var træt af sangen. Mågen ankom uheldigvis en fredag eftermiddag og blev placeret i et dueslag med post weekenden over, så den stank fælt, da radiomedarbejderne mødte i Radiohuset mandag morgen.
En overgang blev ’Giro 413’ også beskyldt for at gå pladeselskabernes ærinde, fordi de angiveligt sendte fiktive ønsker ind på nye numre, som ingen kendte. Det fik DR til at sætte notarius publicus til at udvælge, hvad der skulle spilles. Og en enkelt uge gik det helt galt for den daværende vært, Jørn Hjorting, da han i DRs diskotek kom til at antænde ugens ønsker med sin pibe – og tilmed måtte have vikar på programmet, fordi han havde forbrændt sin hånd ved samme lejlighed.
Én af de værter, der virkelig fik sat skub i ’Giro 413’ – og i indsamlingen af penge – var nu afdøde Arne Myggen, der var vært fra april 1975.
”Arne Myggen satte gang i noget, som blev et rigtig kendetegn for programmet; nemlig at lytterne skulle fortælle, hvordan de samlede penge ind. Bare i den tid, jeg har været vært, er der blevet samlet ind i alt fra gebisser over hjulkapsler, til toiletbørsteholdere, g-strenge, BH’er, waders, præstekraver og endda fødselarens toupé. Der gik lidt sport i den en overgang,” beretter Margaret Lindhardt.
I en tid, hvor færre har kontanter på sig, oplever ’Giro 413’- værten, at der desværre ikke er så mange som tidligere, der samler ind til ’Giro 413’ til fester. Nogle bruger dog MobilePay, men det er selvfølgelig knap så festligt som diverse kreative indsamlingsgenstande.
”Jeg kan godt lide, at programmet også gennem årene har været med til at få folk til at samles – ikke bare når de fester, men også gennem ’Giro 413’-klubber eller ved at nogle laver egne indsamlinger. Nogle har en tradition med at mødes og spise mormormad, når programmet bliver sendt. Andre har sat indsamlingen af penge i system. Vi får for eksempel jævnligt kroner fra Café Overfarten i Rødby, der har et syltetøjsglas stående på bardisken, hvor man samler ind til ’Giro 413’. Og det bliver ret tit fyldt,” forklarer Margaret Lindhardt.
Samarbejdet mellem DR og Red Barnet holdt i godt tre år – fra starten i 1946 til 1. januar 1950. Derefter søgte DR Justitsministeriet om at samle penge ind, så også andre organisationer og formål kunne få del i kronerne fra ønskekoncerterne – og sådan har det været lige siden.
De indsamlede ’Giro 413’-penge går til arrangementer og aktiviteter, som kommer socialt udsatte og dårligt stillede børn og unge i Danmark. Lægger man alle tallene sammen, har lytterne siden 1946 tømt lommer, portemonnæer og sparegrise for i alt 28 millioner kroner til det ædle formål, og foreninger og organisationer, der mener, at de er berettigede til pengene, kan hvert år søge om ’Giro 413’s hjælp i december og januar.
Da Margaret Lindhardt tidligere i år var ude at dele penge ud, gik ’Giro’-kronerne blandt andet til en sommertur for voldsramte børn og deres mødre i Frederikshavn, til en Tivolitur for udsatte børn i Avedøre, til en sommerlejr for socialt udsatte børn i Terndrup – og mange andre projekter.
”De 5, 10 eller 15.000 kroner, hvert projekt får, gør virkelig en forskel. Pengene falder på tørre steder og går til børn, hvis forældre måske ikke selv har råd til at holde ferie eller fødselsdag for dem,” siger Margaret Lindhardt, der ikke mindst nævner denne dimension som en vigtig årsag til, at hun har lavet ’Giro 413’ gennem så mange år.
”Det glæder mig, at ’Giro 413’ kan hjælpe på den måde. Mange forbinder det med noget flovt at være fattig eller socialt udsat, og pengene er med til at give børn og unge et fællesskab, de ellers ikke kunne have været en del af og nogle værdifulde oplevelser, de ellers var afskåret fra,” forklarer hun.
Mens nogen har fået glæde af kronerne, har andre også glædet sig ved at høre netop den plade, de godt kunne lide i ’Giro 413’. Der er blevet gået hånd i hånd, der er blevet råbt ”Hip hurra det’ min fødselsdag”, der har været fut i fejemøget, og der er gået op og ned ad avenuen.
”Nogle har den forestilling, at det er de samme sange, der er blevet spillet gennem 70 år, og at det er dansktop det meste. Men det passer ikke, og bare i de år, jeg har været vært, synes jeg, musikken har ændret sig meget. Der har altid været mange lejlighedssange om fødselsdage, kærlighed og bryllupper, men der er også mange om årstiderne og sange, der siger noget om den relation, man har til et andet menneske. Der er også helt nye hits,” siger Margaret Lindhardt.
Hun kan samtidig berette, at der er langt imellem, at ’Hvide måge’ eller ’Den gamle gartners sang’ efterhånden er i æteren, selv om hun også gerne spiller dem i ny og næ.
”Men ’Giro 413’ skal ikke være et nostalgisk museum – og det er det heller ikke. Det er – og skal være – en tradition, der stille og roligt følger med tiden. I dag spiller vi både Magtens Korridorer, Volbeat og Nik & Jay – ved siden af nogle af de gamle velkendte sange. Jeg tror, at lytterne godt kan lide spændvidden i programmet, og at det faktisk altid har været lidt af hemmeligheden bag succesen,” siger Margaret Lindhardt.
Hvor visse dele af befolkningen i mange år rynkede på næsen af ’Giro 413’, oplever hun i dag, at der overalt er en meget positiv holdning til programmet. Det betragtes som kulturarv.
”Når jeg er ude at fortælle om ’Giro 413’, siger folk tit, at det forbinder dem med barndommen, og for mange er det lyden af søndag,” siger Margaret Lindhardt.
Lyden af søndag har nu eksistereret i 70 år – eller da i hvert fald godt 69. For DRs daværende underholdningschef Niels-Jørgen Kaiser var bestemt ikke nogen stor fan af programmet, så han ændrede i 1965 udsendelsen til ’Familiesøndag’, hvor en familie skulle komme ind i studiet og vælge musikken.
Det blev en dundrende fiasko, og kort tid efter genopstod programmet i den velkendte form med hilsner, ønsker og penge til et godt formål. Sådan har det været lige siden, og også på søndag er der ’Giro 413’ mellem klokken 12.15 og 14.00 på P5.
’Giro 413’ historisk set 1946: Karl Bjarnhof er vært i første udsendelse 13. oktober med titlen ’Lytternes ønskeprogram på grammofon’. Pengene går til Red Barnet. 1950: Stig Mervild er vært fra 8. januar, hvor pengene – som nu – begynder at gå til socialt udsatte og syge danske børn gennem forskellige foreninger 1951: Otto Leisner bliver vært og omdøber programmet til ’Giro 413’ efter det gironummer, man skal sende penge til. 1965: ’Giro 413’s Familiesøndag’ afløser fra den 6. juni det normale program – det bliver en dundrende fiasko 1966: Det velkendte ’Giro 413’ vender tilbage – nu lørdag eftermiddag fra klokken 17-18 1975: ’Giro 413’ flytter tilbage og bliver sendt søndag middag- Arne Myggen puster nyt liv i udsendelsen med opfordringen til at samle ind i noget kreativt 1995: Margaret Lindhardt – den nuværende vært – debuterer som vært 1996: Jimmy Stahr bliver medvært, så de to deler året mellem sig 2001: ’Giro 413’ bliver forlænget, så programmet var næsten to timer, fra 12.32-14.30. 2010: Sendetiden flyttes til 13.00-15.00 – og samsendes mellem P4 og P5 2011: Margaret Lindhardt har sin – skal det vise sig – foreløbigt sidste ’Giro 413’ 28. december 2012: Anders Bisgaard overtager jobbet som vært 2014: Margaret Lindhardt vender tilbage som vært på programmet, som nu alene sendes på P5.
